Reaksjon på Danmarks underkastelse av radikal kjønnsteori

Foto: Sharon Mccutcheon fra Pexels
Foto: Sharon Mccutcheon fra Pexels
Anna Libak er utenlandsredaktør i danske Weekendavisen og reagerer på at danske myndigheter vil kopiere Norge og gjøre kjønn til et fritt valg og at det skal forstås som hatefullt å være uenig i transideologien, og skriver i et innlegg:

Forleden kunne man i flere medier læse, at køn nu for alvor skal gøres til en fritvalgsordning.

Står det til regeringen og et flertal i Folketinget, skal alle under 18 år selv kunne vælge, om de vil være drenge eller piger. Freud, go home: Små piger behøver ikke længere at lide af penismisundelse og drenge ikke af ødipuskomplekser. Nu kan de omsider skifte køn. Ja, det bliver sågar muligt at vælge begge dele: De såkaldt nonbinære kan få et X i passet.

For voksne er der også godt nyt. I forvejen var der ikke krav om kirurgisk kønsskifte eller om nogen bestemt seksualitet: Heteroseksuelle mænd kan springe ud som lesbiske, og heteroseksuelle kvinder kan blive bøsser. Det nye er, at der ikke bliver noget at betænke sig på: Den såkaldte refleksionsperiode, hvor man skulle genbekræfte sin beslutning efter et halvt år, før man kunne få et nyt cpr-nummer, bliver afskaffet.

Hun mener det ikke er grunn til å være fornøyd over at menn kan bli kvinner, eller at kvinner som føler seg strukturelt undertrykt får mulighet til å bli menn:

Umiddelbart kunne det ligne et kæmpe fremskridt for ligestillingen i Danmark. Kvinder, der føler sig strukturelt undertrykt, har nu mulighed for at blive mænd.

Desuden tilsiger udenlandske erfaringer, at transkvinder kan tilføre kvindekampen noget af den big dick energy, den har manglet.

I New Zealand har Laurel Hubbard vundet flere guldmedaljer for kvinderne som vægtløfter. I Sverige er topchefen i ICA Försäkring blevet kvinde. I 2018 blev Pippa Bunce, direktør i Credit Suisse, kåret til nr. 32 på listen over de 100 mest succesfulde erhvervskvinder i Storbritannien. I 2015 blev Bruce Jenner kåret til årets kvinde af Glamour. Mænd er supergode til at være kvinder.

Alligevel er ikke alle lige begejstrede. I Storbritannien kæmper kvindegrupper for, at det fortsat skal være lovligt at skelne mellem biologiske kvinder og transkvinder. I hvert fald, hvis sidstnævnte ikke har ladet sig operere og derfor fortsat har en penis. Der har nemlig været flere sager, hvor transkvinder, som er sigtet eller dømt for voldtægt af biologiske kvinder, er blevet indsat i kvindefængsler, hvor de har gjort tilnærmelser til de øvrige indsatte.

Anna Libak peker på det absurde i at lesbiske feminister blir stemplet transofobe og ikke lenger får tilgang til Kvindehusets lokaler i København og den skjebnen J.K Rowling lider:

Og også i Danmark må vi forvente problemer: Sidste efterår fik kvindegruppen Lesbiske Feminister besked på, at de ikke længere kan bruge Kvindehusets lokaler i København. De er homofobiske »bioessentialister«, fordi de nægter at inkludere kvinder, der kører den ind med penis. Og det hjælper dem ikke, at en af dem sågar var med til at stifte Kvindehuset i slutningen af halvfjerdserne.

For ifølge transbevægelsen er der ikke længere nogen kvinder, der er mere rigtige end andre. Tænk blot på den shitstorm, J.K. Rowling blev ramt af, da hun sagde, at der findes en betegnelse for mennesker, der menstruerer.

Vi kan derfor forvente, at der vil komme massevis af nye sager i Danmark, nu hvor regeringen lægger op til eksplicit at forbyde hadtale mod transkønnede.

Som den lesbiske aktivist og journalist Karen M. Larsen, der kæmper for retten til at definere sig biologisk, skriver på sin blog:

»Jeg mener, jeg ved, jeg er en kvinde, fordi jeg er født med en kvindes krop. Jeg ved, at jeg er lesbisk, fordi jeg kun er seksuelt og romantisk interesseret i andre, der er født med samme type kønnede krop som min. Jeg kan kun definere mig selv som noget, jeg har en definition på.«

Men hadtale er måske den mindste del af det. Regeringen vil også forbyde forskelsbehandling af transkønnede både i og uden for arbejdspladsen, hvilket umiddelbart lyder godt. Men det bliver svært at nægte transkvinder adgang til sportskonkurrencer for kvinder, herberger for voldsramte kvinder, omklædningsrum og toiletter for kvinder, fængsler for kvinder, kønsopdelte svømmehold for piger og statslige puljer til fremme af kvinders ligestilling.

Hvis man skal tage den flydende kønsidentitet alvorligt, bliver Kvinde kend din krop jo et transfobisk værk, og Glyptoteket kan allerede nu begynde at rette »slavegjort mand« til »slavegjort fødselstildelt mand«. I fremtiden vil transkvinder på plakater, klistermærker og flyers fortælle alverden, at der findes kvinder med penis, mens kvinder omvendt kan risikere at blive dømt i Ligebehandlingsnævnet, hvis de praler med deres vagina.

Og det er faktisk et paradoks. I den identitetspolitiske kamp er det udbredt at insistere på, at minoriteter har erfaringer, som andre ikke kan gøre sig. Det er derfor, sorte skal gå forrest i demonstrationer mod racisme; derfor, at hvide ikke må skrive bøger om latinoer, sorte eller japanske husmødre eller anlægge rastafarifrisure eller klæde sig ud som indianer til fastelavn. Det er som bekendt kulturel appropriation. Minoriteterne har monopol på deres anderledeshed. Den samme ret til egne, særlige erfaringer gælder bare ikke kvindekønnet. At være kvinde er ikke længere en beskyttet titel.

 

Dele
Share on email
E-post
Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Bli med i diskusjonen
Flere

Aktuelle nyheter