LHBTIQ-organisasjon i Danmark bruker barn i møte med politikere

Foto: Syd Wachs fra Unsplash
Foto: Syd Wachs fra Unsplash

I Danmark hadde nylig Foreningen til støtte for transkønnede børn med seg et 10 år gammel transkjønnet barn da   organisasjonen hadde fått organisert et møte med en rekke politikere på Folketinget.  Det har ført til at fire av dem klaget til Folketingets formann.

Her er artikkelen i Kristeligt Dagblad som omtaler hendelsen:

Kan man tillade sig at medbringe børn til et møde med landets politikere for at fremme sin politiske dagsorden?

Spørgsmålet er aktuelt, efter at organisationerne Børns Vilkår, LGBT+ Danmark og Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn forleden havde foretræde for både Folketingets socialudvalg og ligestillingsudvalg.

De tre organisationers ærinde var at forsøge at påvirke politikerne til at tillade juridisk kønsskifte for børn under 18 år. I dag kan kun voksne få lov at ændre det sidste ciffer i deres cpr-nummer og dermed skifte juridisk køn.

Til det 15 minutter lange foretræde havde Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn medbragt netop to transkønnede børn. En 10-årig og en 15-årig.

Det har fået fire udvalgsmedlemmer til at klage til Folketingets Præsidium. Bag klagen står blandt andre Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn, og ifølge ham blev flere af udvalgsmedlemmerne særdeles overraskede over, at der var medbragt børn.

”Det foregik på en temmelig aparte måde, hvor børnene skulle agere løftestang for den politiske dagsorden, som organisationerne forsøgte at fremme. Jeg er ny i Folketinget, men jeg kan forstå, at det absolut ikke er normalt, at man slæber børn med,” siger han.

Mikkel Bjørn fortæller, at den 10-årige var formanden for Foreningen for Støtte til Transkønnede Børns eget barn, som blev stillet nogle efter Mikkel Bjørns mening ledende spørgsmål.

”Barnet blev for eksempel spurgt: ’du har da ikke fortrudt, at du har skiftet køn, vel?’, hvortil den 10-årige svarede ’nej’. Jeg synes, at det foregik på en måde, hvor man skubbede et barn foran sig for at nå et politisk mål,” siger Mikkel Bjørn.

Han mener også, at børnenes tilstedeværelse gjorde det svært at komme i dybden med debatten.

”For eksempel var det svært at stille et eventuelt kritisk spørgsmål, når en 10-årig transkønnet lyttede med. Det er ikke alt, man kan diskutere på et principielt plan, når der er mindreårige til stede,” siger Mikkel Bjørn.

Udover Mikkel Bjørn har også Mette Thiesen (DF), Susie Jensen (Ddem) og Katrine Daugaard (LA) underskrevet klagen.

Liberal Alliances Katrine Daugaard fandt situationen ubehagelig.

”Det er et politisk rum, hvor der stilles ret kritiske spørgsmål. Var børnene kommet uden voksne, havde man kun stillet åbne og afklarende spørgsmål. Det havde været en anden situation. Men her blev det blandet sammen med organisationernes kønsideologiske mål. Jeg synes, at børnene blev taget som gidsler,” siger hun.

Katrine Daugaard mener, at man kan diskutere, om det er forkert at stille kritiske spørgsmål, når der er børn til stede. Eller om organisationen ikke burde medbringe dem.

”Det forkerte er efter min overbevisning at medbringe dem. Vi har skrevet klagen for at undgå lignende situationer i fremtiden,” siger hun.

Helge Sune Nymand, som er formand for Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn, fortæller, at foreningen havde taget børnene med, fordi lovgivningen om juridisk kønsskifte for børn handler om netop børnene.

”Derfor skal de have chancen for selv at tage ordet under trygge omstændigheder. Nogle af landets politikerne lader til at lide under den misforståelse, at vi har gang i et mærkeligt identitetspolitisk projekt. Men vores dagsorden er sådan set ikke politisk. Den er mere jordnær og handler om nogle forhold, vi gerne vil forbedre for vores transkønnede børn – og andre børn i samme situation,” siger han.

Helge Sune Nymand, hvis jeres projekt ikke er politisk, hvorfor taler I så med politikere?

”Fordi vi ikke selv kan lave en ny cpr-lov. Det kan kun politikerne, og derfor bliver vi nødt til at bringe vores ønske op på politisk niveau.”

Kan du forstå, når Mikkel Bjørn finder det svært at diskutere emnet på et principielt plan, mens der er børn til stede?

”Først og fremmest er jeg glad for, at Mikkel Bjørn gerne vil diskutere emnet på et principielt plan uden børn. Men jeg ville ønske, at Dansk Folkeparti havde svaret på nogle af vores tidligere henvendelser om andre emner. For jeg ville gerne have drukket en god kop kaffe med Mikkel Bjørn, hvor vi kunne tale mere frit og åbent.”

Folketingets Præsidium bekræfter over for Kristeligt Dagblad, at præsidiet har modtaget de fire politikeres klage. Den skal formand Søren Gade (V) nu tage stilling til.

Tidligere formand for Folketinget Henrik Dam Kristensen (S) ville selv afvise klagen, var den kommet under hans tid i formandsstolen.

”Jeg har aldrig hørt om, at man ikke må tage børn med i deputationer (gruppen, der har foretræde, red). Det kan der være gode grunde til at gøre. Et foretræde er en mulighed for at afgive et synspunkt over for politikerne. Man skal passe på med at lave for stramme tøjler for, hvem der må komme og ikke må komme. Det ville jeg ikke som formand have gjort mig til overdommer over,” siger han.

 

Dele
E-post
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bli med i diskusjonen
Flere

Aktuelle nyheter

Foto: Headway fra Unsplash

Kristent ressurssenter utvider staben

Peter Risholm gikk nylig inn i nyopprettet stilling i Kristent Ressurssenter. Der vil han jobbe med «kommunikasjon og samfunn», ifølge organisasjonens pressemelding. Den 1. desember

Stemme

Forbud mot konverteringsterapi vedtatt

Under voteringen stemte 85 stortingsrepresentanter for, mens 15 stemte mot, ifølge Dagen. Loven, som har vært under utvikling siden 2019, vil gjøre det straffbart å prøve