I Danmark diskuterer man nå muligheten for å gi medfar en juridisk status på linje med medmor. Avisen Kristeligt Dagblad har møtt Søren Kritensen som står bak forslaget til nye lov. Han er nylig blitt medfar til en datter og hevder at han er far til henne på samme måte som medmødre regnes som mødre til barn i lesbiske forhold.
“Anerkend medfaderskab i regnbuefamilier.”
Sådan lyder opfordringen i et nyt borgerforslag, der på bare to døgn har opnået langt over de 50.000 underskrifter, der skal til, for at forslaget skal tages op i Folketinget.
Konkret vil forslaget skabe mere ligestilling i de nuværende regler, hvor et forældreskab kan deles mellem en mand og en kvinde eller to kvinder, men ikke mellem to mænd.
Det skal sikre, at begge fædre kan få samme rettigheder og pligter i forhold til for eksempel forældremyndighed, børnepenge og forsørgelsespligt.
Hvad er det for et problem, forslaget skal løse?For mig er problemet opstået, efter jeg sammen med min mand har fået en datter. Min mand er skrevet på som juridisk forælder, mens jeg står tilbage uden nogen former rettigheder og pligter. Hvis der for eksempel – og Gud forbyde det – skulle ske noget med min mand, så står jeg ikke først i rækken til at overtage forældremyndigheden. I dagligdagen er der for eksempel også de udfordringer, at jeg ikke kan hente receptpligtig medicin til min datter, tage hende til lægen eller være kontaktperson i vuggestuen.
Hvordan føles det?
Selvom jeg er far i praksis og følelsesmæssigt, så bliver jeg konstant mindet om, at jeg lever i et system og et fællesskab, hvor jeg ikke bliver anerkendt som far. Og det er egentlig bare en videreførelse af alle de frustrationer, det kan give at føle sig anderledes og som en minoritet. Det kan godt være, at jeg ikke længere bliver drillet, som da jeg var en ung, usikker teenager, men jeg bliver heller ikke anerkendt på lige fod med mine medmennesker.
Hvad siger det om vores samfund, at begge fædre ikke kan blive juridiske forældre?
At man ikke ser vores slags familie som ligeværdig med andre familier. Reglerne signalerer, at to kvinder er i stand til at være mødre, men at det ikke er tilfældet for to mænd. De giver også et billede af, at moderens rolle er vigtigere end faderens. Men det forkert, for forældreskab handler ikke om køn. Det handler om kærlighed, tryghed og omsorg. Det kan to mænd give lige så meget af som to kvinder.
Men under alle omstændigheder, så har alle børn en biologisk far og en biologisk mor. Er det ikke okay, at det bliver afspejlet i loven?
Jo, men i Danmark er det ikke biologi, der afspejler forældreskabet. Vi har for eksempel mange heteroseksuelle forældre, der får børn med donorsæd, donoræg eller med dobbeltdonation. Det vil sige, at der er mange kvinder i heteroseksuelle parforhold, der føder børn, der hverken er deres eller deres mands biologiske barn. Og når det er to kvinder, der får et barn, så er det i sagens natur heller ikke medmoderen, der er den biologiske mor. Så hvis vi skal kigge på spørgsmålet fra et etisk perspektiv, så er vi nødt til at være konsekvente. Ellers må man melde klart ud og sige, at mænd ikke er ligeså gode forældre som kvinder.
Med de nuværende regler er det automatisk kvinden, der føder, der bliver registreret som mor. Desuden kan man i Danmark kun have to juridiske forældre. Skal de regler laves om?
Der er en masse ting at fat på, men i første omgang handler det om at lave en juridisk term, der hedder medfar, så to mænd kan dele et forældreskab. Jeg mener, at det skal være muligt for en kvinde som min søster, der har født vores datter, men som ikke er biologisk mor eller har et moderskab i praksis, at overgive de rettigheder til mig, som hun har lyst til. Hun er en voksen, selvstændig kvinde, og det kan hun sagtens styre selv. Og så er det min mand, der er biologisk far, der står med den fulde forældremyndighed, der skal afgøre, om hans ægtefælle skal have lov til at være den anden forælder. Sådan må det være i et moderne samfund.
