Regjeringen i Danmark ønsker å avskaffe aldergrensen for juridisk kjønnsskifte

Foto;: Sergio Rodriguez
Foto;: Sergio Rodriguez

Dersom et nytt forslag blir vedtatt, kan Danmark bli det tredje landet i verden der små barn kan skifte juridisk kjønn, det skriver Kristeligt Dagblad.

Nogle kalder det fantastisk og progressivt. Andre mener, at den socialdemokratiske regering er på vej til at lade venstredrejet identitetspolitik sive ind i vores cpr-lovgivning ved at give små børn magt til at tage beslutninger, de slet ikke begriber konsekvenserne af.

Den danske regjeringen presenterer 10 nye tiltak for å forbedre rettighetene til LHBTIQ-personer. Å fjerne aldersgrensen er ett av de,.

I dag præsenterer regeringen 10 nye tiltag, der skal forbedre rettighederne for lgbt-personer – seksuelle minoriteter – i Danmark.

Som en central del af lovpakken vil regeringen blandt andet fjerne aldersgrænsen for juridisk kønsskifte. Dermed kan også helt små børn skifte til et cpr-nummer, der stemmer overens med deres oplevede kønsidentitet. Dog kun efter samtykke fra deres forældre, så længe de er under 15 år.

Kan regeringen samle et flertal bag sit forslag, bliver Danmark det blot tredje land i verden uden en lavalder for juridisk kønsskifte. Malta og Island har heller ingen aldersgrænse, mens den i Norge ligger på seks år.

Likestillingsminister Mogens Jensen sier det handler om å hjelpe en gruppe unge mot depresjon og selvmordstanker fordi de ikke får leve ut sin kjønnsidentitet:

”Vi ønsker at hjælpe en gruppe af unge, hvor for mange oplever mistrivsel, depressioner og selvmordstanker, fordi de ikke kan udleve deres kønsidentitet,” siger ligestillingsminister Mogens Jensen (S).

Hvorfor har I valgt, at der slet ingen aldersgrænse skal være?

”Fordi der heller ikke er en nedre grænse for hormonelle kønsskifter i sundhedsvæsenet, hvor behandlingen af unge sker efter en lægefaglig vurdering. Derfor ønsker vi en cpr-lovgivning, der flugter med det,” siger Mogens Jensen.

Reglerne for juridisk kønsskifte har været under hastig forandring i de senere år. I 2014 blev det for første gang muligt for myndige voksne at skifte køn i cpr-registret efter en refleksionsperiode på seks måneder.

Inden da kunne voksne kun skifte cpr-nummer, hvis de rent kirurgisk havde fået foretaget et kønsskifte, eksempelvis ved at få fjernet penis eller livmoder.

Med sit nye forslag ønsker regeringen, at 15-årige uden videre skal kunne skifte juridisk køn. Børn under 15 år skal have samtykke af forældre samt ”alderssvarende juridisk rådgivning”, så beslutningen ”træffes på et oplyst grundlag”, står der i udspillet.

På spørsmål fra Kristeligt Dagblad om hvordan en seksåring skal kunne reflektere over en så viktig beslutning, svarer Morgen Jensen:

”Jeg tror, at meget få seksårige kommer i den her situation. Men i sidste ende er det forældrene, der i dialog og forståelse med deres barn træffer den beslutning,” siger Mogens Jensen.

”Og så vil jeg understrege, at det trods alt kun er et nummer på et stykke papir. Skulle man senere fortryde, kan man skifte tilbage igen. Erfaringer fra de plus-18-årige er dog, at meget få fortryder,” siger han.

Det har ministeren ret i. Nye tal, som Social- og Indenrigsministeriet har sendt til Kristeligt Dagblad, viser, at 1549 voksne danskere siden 2014 har skiftet køn i cpr-registeret. Mellem 25 og 30 personer har siden fortrudt, oplyser ministeriet.

Forslaget møter motstand:

Alligevel vækker forslaget kritik.

Henrik Dahl, børneordfører i Liberal Alliance, mener, at S-regeringen er i gang med at begå ”en kæmpestor fejl”.

”Hør her, vi er nødt til at tage en timeout i spørgsmålet om kønsdysfori (ubehag ved at være i et køn, man ikke føler sig tilpas i, red.). Vi ved, at kun 0,6 procent af befolkningen ikke identificerer sig med sit køn. Alligevel ser vi en decideret epidemi, hvor langt flere end 0,6 procent har kønsdysfori. Hvor kommer den epidemi fra?”, spørger Henrik Dahl og giver selv et bud på en forklaring:.

”Et af svarene kunne være, at det er en udløber af hele lgbt-bevægelsen og den venstreekstremistiske identitetspolitik, og fordi forældre i nogle tilfælde inducerer kønsdysfori i deres børn. Jeg mener, at børnene skal beskyttes mod de forældre, der inducerer denne sociale smitte, og derfor skal loven ikke ændres.”

Den såkaldte Projekt Sexus-undersøgelse fra 2019, der med 62.000 respondenter er verdens største undersøgelse af en befolknings seksualitet- og kønsforståelse, viser rigtig nok, at 99,4 procent af danskerne har en social kønsopfattelse, der stemmer overens med deres biologiske køn.

Hvis den andel er i stigning, kan det også være et udtryk for, at vi er blevet bedre til at tale om kønsdysfori, og at det derfor er mindre stigmatiserende end før at skifte køn?

”Det tror jeg ikke på. Når 99,4 procent af befolkningen identificerer sig med sit eget køn, er det en baseline . Det er for nemt at sige, at stigningen skyldes, at vi taler om tingene på en anden måde,” siger Henrik Dahl.

Til det svarer Torben Bæk Klein, psykolog, klinisk sexolog og leder af center for kønsidentitet på Odense Universitetshospital:

”Det er rent klinisk vanskeligt at afgøre niveauet af kønsdysfori i en befolkning. Hvornår er kønsubehaget så stort, at det er decideret kønsdysfori – og hvem skal afgøre det? Hos os er oplevelsen, at definitionen er meget individuel og afhænger af patienternes eget narrativ. Det er på mange måder det eneste, vi har at læne os op ad.”

Gorm Greisen, overlege ved den danske Rikshospitalet, advarer mot å basere juridiske kategorier på subjektiv opplevelse:

Gorm Greisen, overlæge ved Neonatalafdelingen på Rigshospitalet og tidligere formand for Det Etiske Råd, er ligesom Henrik Dahl skeptisk:

”Jeg underkender på ingen måde, at nogen i stærk grad identificerer sig med et andet køn end deres biologiske, og de mennesker fortjener al hjælp.”

”Men det er en glidebane at kunne ændre det juridiske køn, og det gælder både børn og voksne. Køn er biologisk set næsten altid objektivt veldefineret, og det er et skråplan i et retssamfund at basere juridiske kategorier på subjektivitet. Man kan med rette spørge, hvorfor det så ikke bør gælde alder og så videre. Så hellere fjerne køn helt fra loven og cpr-nummersystemet, ” siger Gorm Greisen.

 

Flere studier på området peger i retning af, at unge transpersoners mentale helbred forbedres, når de vokser op i miljøer, som bakker op om deres kønsidentitet. Et studie bragt i det akademiske tidsskrift Pediatrics i 2016 viser eksempelvis, at transbørn, hvis familier støtter dem i at udleve deres nye kønsidentitet, ikke har højere rater af depression end andre børn – og kun marginalt højere rater af angst.

Andre forsvarer forslaget

Det tyder ifølge Helge Sune Nymand på, at det virker, når omgivelserne anerkender transbørns behov for at udleve deres nye kønsidentitet. Han er næstforperson i Foreningen for Støtte til Trans-kønnede Børn og har selv et barn på syv år, der er født som biologisk hankøn, men lever som en pige.

Vedtages regeringens forslag, vil Helge Sune Nymands barn ”med sikkerhed” benytte muligheden for at skifte køn og blive en pige, fortæller han.

Hans barn har i dag skiftet til et pigenavn, ligesom familien, skolelærerne og vennerne bruger ”hun” og ikke ”han” som pronomen.

”Navneskiftet og ændringen i pronomen gjorde en kolossal forskel, fordi folk begyndte at behandle hende som en pige. Hendes selvskade stoppede, og hendes melankoli forsvandt. Hun blev glad og udadvendt,” siger Helge Sune Nymand.

Han mener, at det vil ændre hans barns oplevelse af eksempelvis udlandsrejser og tandlægebesøg, hvis cpr-nummeret fremover kan følge med kønsidentiteten.

”Jeg tror, at det vil betyde meget for hende og lette hendes hverdag,” siger Helge Sune Nymand.

Nye tal fra analyseinstituttet Als Research viser, at 71 procent af alle transpersoner var under 15 år, da de første gang tænkte over deres kønsidentitet. Heraf var 27 procent under otte år. Da transpersoner samtidig i langt højere grad har haft selvmordstanker end resten af befolkningen, kalder SF’s ligestillingsordfører, Astrid Carøe, regeringens tiltag forslag for ”en god nyhed”.

SF foreslog tidligere på ugen i Kristeligt Dagblad at sænke aldersgrænsen til fem år.

”Det vigtigste for os er, at barnet kan skifte køn, inden man begynder i skole,” siger Astrid Carøe.

Frygter du, at velmenende forældre kan ende med at presse et nyt cpr-nummer ned over deres drengepige eller pigedreng, hvis det her vedtages?

”Nej. Fra eksperter hører jeg, at der er stor forskel på at være en pigedreng eller en drengepige til at have kønsdysfori. Vi skal være helt sikre på, at børnene er sikre, og derfor kan man også først få hormonel behandling efter at have været forbi eksperter på sexologisk klinik. Hvad angår cpr-nummeret, er det ikke værre, end at man kan skifte tilbage, hvis det viser sig at være en fejl.”

Venstre, der allerede sidste år åbnede op for at sænke lavalderen for juridisk kønsskifte, vil se regeringens forslag an, men er ifølge ligestillingsordfører Fatma Øktem ”stadig åbne for at sænke lavalderen” for juridisk kønsskifte.

Ligestillingsminister Mogens Jensen afviser anklagen fra Henrik Dahl om, at regeringen har ladet sig forføre af identitetspolitik, og at forældre med de nye regler kan ende med at presse deres børn til at skifte køn.

”Forslaget kommer efter anbefalinger fra en arbejdsgruppe, som Liberal Alliance selv var med til at nedsætte, da de var i regering.”

”Derudover udtrykker Henrik Dahl en ufattelig mistillid til forældrene. Langt de fleste forældre vil deres bedste for deres børn og ved, hvad de føler, og hvordan de har det. Det er ikke ideologi, det her. Det er et udtryk for, at vi gerne vil hjælpe nogle børn, der i dag mistrives i vores samfund,” siger Mogens Jensen.

Sidste år blev 168 børn og unge henvist til center for kønsidentitet på Rigshospitalet i København – den eneste klinik i landet, der udreder kønsdysfori for personer under 18 år.

 

 

Dele
Share on email
E-post
Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Bli med i diskusjonen
Flere

Aktuelle nyheter