Tidligere leder av dansk jordmorforening: Det viktigste er retten til barn, ikke at barnet får en far

Foto: Rashid Sadykov fra Unsplash
Foto: Rashid Sadykov fra Unsplash

I et innlegg avisen Kristeligt Dagblad gir den tidligere lederen av dansk jordmorforening, Lillian Bondo, at det er godt at danske kvinner har fått anledning til å få barn uten å måtte bruke en mann. Hun mener at det ikke handler om å velge bort far, men å velge barnet.

Hun skriver:

For nylig var jeg inviteret til at holde et oplæg med udgangspunkt i Mariæ Bebudelse og mine erfaringer som jordemoder, som skulle føres op til dagens familiestruktur og fertilitetsbehandling.

Det var spændende at dykke ned i den ubesmittede undfangelse, begrebet at være mø, ugift, trolovet og alt, hvad der ellers står i de kristne skrifter om det forhold, at en ung ugift kvinde for godt 2000 år siden antagelig blev svanger og fødte Jesus – en historisk person af en afgørende betydning for verdens videre udvikling.

Inden oplægget gik jeg tilbage i mine papirer og udgivelserne fra min tid i Etisk Råd. Da rådet blev oprettet i 1987 handlede meget af dets arbejde, ligesom i dag, om undfangelse. Ikke så meget den ubesmittede, men den, der handler om assisteret reproduktion.

Omtrent 2000 år tidligere: Uanset om det nu var Helligånden eller en fremmed mand, der har været tale om, så må Maria have været meget udsat.

Hun var heldig. Hun blev taget under Josefs beskyttelse. Samfundet pakkede hende ind og passede på hende. Hun fødte sin søn, den førstefødte, under nogenlunde sædvanlige omstændigheder, i en lun bygning, hvor der var både dyr og mennesker. Barnet overlevede, blev sundt og klogt, må man antage ud fra de mange ord og gerninger, som han har leveret til sin samtid.

På den måde var hun heldigere end generationer af kvinder efter hende, for den kristne kirke har tidligt formet billedet af den ærbare, kyske mø som idealet for alle kvinder og dæmoniseret kvindelig seksualitet.

I århundreder, ja, årtusinder, har vilkårene ikke været gunstige for børn født af kvinder, der ikke var gift eller var alene. For en kvinde har det ofte været vejen ind i prostitution eller slaveri at være ugift og uplanlagt gravid. Og hendes børn har skullet være særligt heldige for at kunne skabe sig en levevej og blive accepteret af samfundet.

Sådan er det heldigvis ikke længere. Med et tøbrud omkring Anden Verdenskrig ændrede holdningen sig gradvist til enlige og ugifte mødre. Især omkring årtusindskiftet begyndte enlige kvinder, der ikke havde et forhold til en mand, at få valget om at kunne blive mødre gennem assisteret befrugtning.

Enheden: en kvinde og et barn, er i dag den næst-almindeligste familiekonfiguration i Danmark.

En del af disse familier er opstået gennem almindeligt parforhold, som ikke varede ved. Men en del opstår også som vore dages svar på den ubesmittede undfangelse, nemlig ved at kvinden vælger en sæddonor, anonym eller ej, og får hjælp til at lave barnet i en fertilitetsklinik.

Et spørgsmål, jeg har hørt flere gange i forbindelse med oplæg som det nylige, er: Hvornår kan vi helt undvære mænd. Mit svar er, at vi ikke kan undvære mænd eller kvinder i nogen som helst konstellationer. Disse kvinder fortæller ikke om at fravælge af mænd, men om at tilvælge barnet og leve et liv uden mulighed for at få et barn med en mand.

Ubesmittet undfangelse, assisteret reproduktion til singler, dobbelt forældreskab eller hjemmelavede børn i dobbeltsengen, så er der da grund til at være taknemmelig for, at vi kan få børn i vores liv.

Og for at svare på en anden kommentar til seneste oplæg om dagens familier: Antallet af eller køn på forældrene er ikke vigtigt. Det vigtigste er og bliver kærligheden til børnene. Enhver religion, der fremhæver godhed som det vigtigste element, må vel være enig?

 

Dele
E-post
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bli med i diskusjonen
Flere

Aktuelle nyheter