Dansk politiker i trøbbel, mente planlagt alenemor var egoisme

28. april skrev Roskildes borgermester, den 38 år gamle sosialdemokraten Joy Mogensen, på Facebook at hun var gravid. Unnfangelsen hadde skjedd ved hjelp av en anonym sæddonor.

«Både med tanke på økonomi, helse, den offentlige toleransen og min personlige utvikling skylder jeg velferdssamfunnet alt for at jeg i dag kan offentliggjøre den beste av alle nyheter i livet: jeg skal bli mor», skrev Mogensen.

En av partiets kandidater til Folketinget, Simon Simonsen, var imidlertid ikke like imponert over valget om å ikke gi barnet en far, og skrev følgende på facebook:

Det skulle han imidlertid ikke gjort, for reaksjonene mot ham ble usedvanlig sterke og partileder Mette Frederiksen la ikke fingrene imellom da hun gikk ut mot Simonsen, og hun skrev:

«Om man er én eller to om å ta på seg foreldreoppgaven – det er simpelthen ikke opp til andre å felle en dom over. Det er nettopp det en sosialdemokratisk politiker har gjort. Det er for meg helt uforståelig»,

Flere partifeller mener at Simonsen må be om unnskyldning og trekke tilbake påstanden om egoisme. De ville også at han skulle trekke som kandidat til Folketinget. Det ville han ikke gjøre, og i en videomelding sa han at dette ikke var ment som et personlig anliggende, men at han mener for mange velger karriere fremfor å få barn og får barn altfor sent, og skrev følgende på Facebook der han utdypet sitt syn på saken:

 

Simon Simonsen

29. april kl. 11:29 · 

Mit opslag om enlige mødre, der fravælger fædre på deres ufødte barns vegne, har affødt en strøm af både positive og negative reaktioner på Facebook. Det hilser jeg velkomment. Hvad jeg imidlertid ikke hilser velkomment, er den strøm af ikke-offentlige henvendelser fra partikammerater på flere niveauer i partiet, som forsøger at presse mig til at tage mit opslag ned. Jeg har givet dem følgende svar: “Jeg er klar over, at dette er en vigtig sag, men jeg har ikke tænkt mig at tage mit opslag ned fra FB. Emnet ligger mig enormt meget på sinde. Sagen handler for mig ikke om Joy, men om hendes og alle de andre børn, der skal leve et helt liv uden en far. Forestil dig, at din mor havde fravalgt din far på dine vegne, inden du var blevet født. Ville du være blevet den mand eller kvinde, som du er i dag, uden en far? Det tror jeg ikke. Desuden er der ikke tale om en privat sag. Joy har selv valgt at gå i pressen med sin historie. Derfor er det et offentlig anliggende, som det er legitimt at have en mening om. Endelig mener jeg faktisk, at rigtigt mange danskere og rigtigt mange socialdemokrater deler mine synspunkter. Kunstig anonym befrugtning er imidlertid et af de emner, hvor debatten bliver domineret af et mindretal af meget aggressive kommentatorer, som har succes med at skamme folk med mere almindelige synspunkter ud af debatten. Disse synspunkter skal have lov til at komme frem i offentligheden. Jeg vil ikke lade mig skamme ud i denne sag og ser frem til en åben debat om emnet.” Hertil vil jeg tilføje: Den offentlige debat i Danmark lider under, at meget af den politiske klasse har defineret visse emner som alt for ‘følsomme’ til at kunne debatteres frit og åbent. Det har i mange år været tilfældet i forhold til indvandring og religion, hvilket har fremmedgjort mange almindelige mennesker overfor den etablerede politiske debat. Socialdemokratiets succes i denne tid handler netop om, at vi er begyndt at tage debatten om indvandring og religion på en mere fri og åben debat. Dermed er vi ved igen at forbinde os med partiet det folkelige Danmark. Debatten omkring mænd, kvinder og børn hører til i samme kategori. Ligesom debatten om indvandring og religion i mange år har været hæmmet af, at man ikke måtte kritisere ‘det multikulturelle samfund’, så er debatten om mænd, kvinder og børn hæmmet af, at man ikke må kritisere de ‘nye alternative familieformer’. Dem skal vi i stedet fejre i mangfoldigheden navn. Men ligesom det multikulturelle samfund har en bagside i form af ghettodannelse, kriminalitet, terror og religiøs fanatisme, som vi bliver nødt til at tale om, så er der også en bagside ved de nye alternative familieformer, som vi også bliver nødt til at tale om. Også selvom det er svært. Og også selvom det kan støde nogen på manchetterne. At mene at alle børn har både ret og behov for både en mor og en far er ikke noget radikalt synspunkt. Det er et helt almindeligt synspunkt, og det er i øvrigt i fuld overensstemmelse med artikel 7 i FNs børnekonvention, som siger, at børn har en menneskeret til at kende og blive passet af sine forældre. Det vil jeg have lov til at føre frem offentligt.

M

Simonsen sa at han ikke ville endre holdning til donorbarns rettigheter og er urolig for takhøyden i partiet, og sa til dansk radio

Jeg synes vi skal tenke over om vi truer det demokratiske sinnelag i partiet hvis man ikke i etiske spørsmål kan ha andre holdninger enn partilinjen.

Og etter at han poengtert at han hadde beklaget retorikken, sa han:

Det er ikke det, der er spørgsmålet nu. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan diskutere familiepolitiske emner .

Den 13. mai ble det klart at Simonsen fikk beholde sitt kandidatur som kandidat til Folketinget.

dr.dk

 

Del med andre

Share on email
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on google
Share on pinterest
Share on reddit
Share on print

Siste fra nyheter

Siste fra artikler

Hetero-tyranni?

I Stavanger ble det arrangert Pride-uke i uken som gikk, og i den anledning kunne Stavanger-Aftenblad